Undgå brand i den tørre natur

Tag dine forholdsregler i sommervejret og lad os sammen hjælpes ad, med at undgå brand.

Det gælder både når der grilles, tændes bål, ryges cigaretter og når ukrudtsbrænderen tages i brug. Men det gælder også, når et bålsted forlades eller når en engangsgrill eller et cigaretskod bortskaffes.

 

Disse råd er altid gældende:

-       Brug dertil indrettede pladser, hvis du skal tænde bål eller grille

-       Hold afstand til bevoksning

-       Efterlad aldrig et bål eller en grill, der ikke er slukket helt

-       Tænd aldrig bål eller grill, hvis det blæser meget eller er meget tørt

-       Hav altid vand i nærheden, når du tænder bål eller griller

-       Smid ikke cigaretskodder og lignende i naturen

-       Ring til 1-1-2, hvis uheldet alligevel er ude

Du kan læse flere gode råd i folderen: Grill, bål og ukrudtsbrænder - med omtanke

 

På hjemmesiden www.brandfare.dk kan borgerne ét samlet sted finde gode råd til at undgå naturbrande, få overblik over hvor brandfarlig naturen er og se, hvor der eventuelt er indført kommunale afbrændingsforbud. www.brandfare.dk er udarbejdet i samarbejde mellem Beredskabsstyrelsen, Danske Beredskaber og KL.