Vores formål
- sådan går vi til opgaven

Kerneopgaven
Østjyllands Brandvæsen er det fælleskommunale redningsberedskab, som ejes af Aarhus, Skanderborg, Odder og Samsø Kommuner. Se vedtægter for Østjyllands Brandvæsen (pdf).
Kerneopgaven er todelt;
- Vi forebygger, uddanner, redder og slukker og
- Vi koordinerer den kommunale krisestyring
Beredskabet servicerer 467.000 borgere og rykker ud til brande, drukneulykker, færdselsuheld og miljøforurening ca. 2.600 gange om året. Østjyllands Brandvæsen har ca. 400 medarbejdere fordelt på fuldtidsansatte, deltidsansatte, frivillige og juniorbrandfolk. Vi dækker 1.244 km2 og vores brandfolk rykker ud fra 11 forskellige brandstationer i det østjyske. Falck driver stationen i Galten og Samsø Redningskorps driver stationerne i Nordby og Tranebjerg.
Vores serviceniveau bliver fastsat i en risikobaseret dimensionering.
Tryghed tæt på med et bæredygtigt beredskab
Vision - Tryghed tæt på
Østjyllands Brandvæsen er sat i verden for at skabe tryghed – tæt på. Vi redder liv, beskytter værdier og gør alt, hvad vi kan for at sikre det lokale erhvervsliv og kommunernes evne til at fortsætte driften, når ulykker, brand og andre alvorlige hændelser rammer.
Mission - Bæredygtigt beredskab
Med risikostyring og forebyggelse skal vi forhindre alvorlige hændelser i at indtræffe. Med et bæredygtigt og mangfoldigt brand- og redningsberedskab skal vi effektivt afbøde konsekvenserne af alvorlige hændelser, hvis de trods forebyggelse alligevel opstår. Med planlægning for fortsat drift skal vi hjælpe borgerne, erhvervslivet og de kommunale organisationer til at opretholde (eller hurtigst muligt returnere til) normal drift i perioden efter en alvorlig hændelse.
I Østjyllands Brandvæsen arbejder vi ud fra vores Strategihus, som binder vores vision, mission og værdier sammen med vores strategiske mål og udviklingsplaner.

Vores værdier
Vores virksomhed er baseret på fire helt grundlæggende værdier, som hedder Safety First, Åbenhed, Tillid og Tryghed.
Vi arbejder hver dag på at skabe en mangfoldig og klimabevidst arbejdsplads, hvor der er højt til loftet, plads til humor og luft til at slå en skæv’er ind i mellem. Vi kæmper for at være en lærende og ikke en bebrejdende organisation.
Safety first
Åbenhed
Tillid

Tryghed
Læs mere i vores Ledelses- og medarbejdergrundlag
Vi investerer i det gode arbejdsmiljø
For at kunne levere på vores kerneopgave, er det afgørende at vi har et godt arbejdsmiljø, der giver de bedste rammer for at vores medarbejdere kan trives på arbejdspladsen. Vi er ISO-certificeret i arbejdsmiljø (ISO 45001) og kvalitetsledelse (ISO 9001) Læs mere om vores ISO-certificerede arbejdsmiljø
Nedenfor finder du seneste trivselsmålinger og de politikker, vi har udarbejdet for at understøtte det gode arbejdsmiljø.

Find trivselsmålinger og politikker
Bæredygtighed er ikke noget, vi bare taler om
Østjyllands Brandvæsen har en ambition om at blive Danmarks mest bæredygtige brandvæsen. Det gør vi ved at tænke bæredygtighed ind i hele værdikæden i alle dele af vores kerneopgaver. Fra rekruttering til uddannelse. Over bygninger og køretøjer. Til før og under indsatser. Derfor køber vi grøn strøm, opfører solceller på bygninger, indkøber elbiler, optimerer vores indsatsarbejde og efterfølgende behandling af udstyr. Alle disse indsatser arbejder vi med i en handleplan, hvor vi fastlægger konkrete mål for CO2-reduktion, beskyttelse af drikkevandsressourcer, beskyttelse af åer, vandløb og grundvand m.v.

Kontakt os
Har du spørgsmål, eller ønsker du at komme i kontakt med os?
- brandvaesen@ostbv.dk
- Telefon
- +45 86 76 76 76