Brandsikkerhed ved midlertidige arrangementer

Tidligere var det Beredskabsstyrelsens bekendtgørelse om driftsmæssige krav for forsamlingstelte, salgsområder og campingområder, der var gældende. I dag er reglerne herfor rykket over i Bygningsreglementet BR18, hvor man kan finde vejledning under Bilag 11 - Præ-accepterede løsninger for midlertidige transportable forsamlingstelte, camping- og salgsområder.
Det betyder, at du ikke længere ved afholdelse af arrangement skal søge tilladelse herom ved Østjyllands Brandvæsen. Du skal derimod anmelde dit arrangement til den kommunale bygningsmyndighed.
Skal du afholde en udendørs koncert, en festival eller et andet arrangement, som omfatter forsamlingstelte eller andre transportable konstruktioner, vil det være bygningsmyndigheden i den kommune, hvor arrangementet afholdes, der skal vurdere, hvorvidt det er omfattet af byggeloven.
Holder du fx en havefest, hvor du opstillet et festtelt, skal du være opmærksom på, om det overholder bygningsreglementets krav om byggetilladelse eller certificering, som skal være på plads inden teltet opstilles.
Transportable konstruktioner, festilval-, salgs- eller campingområder, der bliver anvendt af mere end 150 personer eller som har en vis størrelse, skal ligeså anmeldes til eller godkendes af kommunen.
BEMÆRK at Østjyllands Brandvæsen ikke har lovhjemmel til at godkende pladsfordelingsplaner. Dette skal foretages af kommunens byggesagsafdeling eller en certificeret brandrådgiver.
Kontakt os
- brandvaesen@ostbv.dk
- Telefon
- +45 86 76 76 76