Redningsberedskabets indsatsveje
Redningsberedskabets indsatsveje er alle de veje og arealer, som muliggør en effektiv og sikker fremføring af redningsberedskabets køretøjer, materiel og mandskab.

Kravene herfor stilles i Bygningsreglementets vejledning til Kapitel 5 – Brand, Kapitel 5: Redningsberedskabets indsatsmuligheder.
Redningsberedskabets indsatsveje omfatter typisk:
- Adgangs- og tilkørselsveje – af hensynstagen til køretøjernes størrelse, slangernes længde og vægten af udstyret samt behovet for hurtig identificering og adgang.
- Brandredningsarealer – som sikring af, at redningsberedskabet har adgang og den fornødne plads til at foretage redning med de bærbare og kørbare stiger.
- Udstigningsarealer – for at skabe pladsen til indsatspersonel, der skal stige ud af køretøjerne samt udtage udstyr fra slukningskøretøjernes sideskabe og tag.
- Svingarealer og vendepladser – for at sikre den nødvendige plads for redningsberedskabets køretøjer.
- Nøglebokse – som sikring for at redningsberedskabet har uhindret adgang til bygningen.
- Skiltning – for tydelig placering og anvendelse af brandsikringstiltag.
- Primære adgangsveje i bygningen – som fx flugtvejstrapper, udvendige trapper, adgangsvej via altangang.
Hvordan sikre du, at redningsberedskabet kan komme sikkert og hurtigt frem til din bygning?
Som ejer eller som udpeget driftsansvarlig person, fremgår det af BR18 § 139, at man skal sikre, at bestemmelserne om drift-, kontrol- og vedligeholdelse overholdes. Herunder indgår, at relevante dele af materialer, konstruktioner, bygningsdele og brandtekniske installationer samt passive brandsikringstiltag skal kontrolleres og vedligeholdes.
Kravene findes i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand, kapitel 7: Drift-, kontrol- og vedligehold af brandforhold i og ved bygninger, hvor du som ejer/driftsansvarlig kan sikre, at redningsberedskabets indsatveje til netop din bygning efterleves og opretholdes.
Kontakt os
- brandvaesen@ostbv.dk
- Telefon
- +45 86 76 76 76