Gennemførelse af brandsyn
Gennemførelse af brandsyn er en af de mest kendte opgaver, som Østjyllands Brandvæsen løser inden for det forebyggende område

Bl.a. butikker godkendt til flere end 150 personer; forsamlingslokaler - som diskoteker, resturationslokaler m.v. - godkendt til flere end 150 person; højlagre og brandfarlige virksomheder, der har godkendelser efter tekniske forskrifter for brandfarlige og brandbare væsker; tekniske forskrifter for gasser eller tekniske forskrifter for brandbare faste stoffer er underlagt driftsmæssigt brandsyn i henhold til bekendtgørelse nr. 2341 af 9. december 2021 om brandsyn.
Brandsynet er en kontrol af, at ejer af bygningen/den driftsansvarlige efterlever bygningsreglementets vejledning om drift-, kontrol- og vedligehold af brandforhold i og ved bygninger og for brandfarlige virksomheder en kontrol af, at tilladelser givet efter tekniske forskrifter efterleves.
Videre er formålet med brandsynet ved vejledning, information og motivation at medvirke til at mindste risikoen for brand.
Normalt meddeles dato og tid for brandsyn med et varsel på mindst 14 dage.
Det er ejeren af en bygning, der har pligt til at anmelde til brandvæsenet, om bygningen er et brandsynsobjekt i henhold til brandsynsbekendtgørelsen.
Kontakt os
- brandvaesen@ostbv.dk
- Telefon
- +45 86 76 76 76