Brandsikkerhed ved byggepladser

Brandsikkerhed på byggepladser er et vigtigt område, der kræver forebyggende tiltag og klare retningslinjer for at minimere risikoen for brand og sikre hurtig evakuering ved brand

Bygningsreglementet regulerer også brandsikkerheden under byggearbejdet på en byggeplads. Jf. § 163 skal der der under byggearbejdets udførelse gennemføres brandværnsforanstaltninger, som sikrer, at:

1) Brandsikkerheden i eksisterende byggeri, som stadig er i brug, ikke forringes.
2) Der kan ske en sikker evakuering af personer i og ved byggeriet, herunder i transportable konstruktioner der anvendes i forbindelse med byggeriet.
3) Transportable konstruktioner, der anvendes i forbindelse med byggeriet, har tilstrækkelig bæreevne i tilfælde af brand.
4) Risikoen for, at en brand opstår, begrænses.
5) Brandspredning på grunden begrænses.
6) Der ikke sker brandspredning til bygninger på anden grund.
7) Der er adgangs- og tilkørselsforhold på byggepladsen, så redningsberedskabet har mulighed for uhindret at komme frem.
8) Materialer og konstruktioner til brug for byggearbejdet skal placeres på eller i direkte tilknytning til byggepladser, så de ikke medfører risiko for brandspredning til bygninger på egen grund eller på nabogrunde.

Derfor anbefaler Østjyllands Brandvæsen følgende:

  1. Hold brand- og tilkørselsveje ryddede
    – også efter arbejdstids ophør
  2. Sørg for at brandhaner er synlige og let tilgængelige
  3. Hold branddøre lukkede
  4. Vær bekendt med placeringen af nærmeste brandslukker
  5. Sørg for at trykflasker står op, og at oplaget er samlet ved endt arbejdsdag
  6. Brug en lufttæt og ikke brændbar beholder til olie- og fernisklude
  7. Placer affald og tom emballage et sikkert sted
  8. Brug egnede askebægre til cigaretter

Kontakt os