Indkvarterings- og forplejningsberedskab for nødstedte borgere
Østjyllands Brandvæsen råder over et specialiseret beredskab, der sikrer midlertidig indkvartering og forplejning af borgere i nød. Beredskabet aktiveres ved større hændelser, hvor der opstår akut behov for at evakuere og tage hånd om mange mennesker på én gang.

Østjyllands Brandvæsen er lovmæssigt forpligtet til at kunne etablere indkvartering og forplejning i kortere varighed (timer/dage) til nødstedte borgere i forbindelse med alvorlige hændelser. Specialet omfatter indkvartering til 200 personer i idrætshal eller tilsvarende lokalitet med rumadskillelse, ordentlige senge, dyner, sengetøj, toiletartikler m.v.
Specialet placeres på Bautavej i Aarhus under Frivilligenhedens afdeling for Teknisk Service.
Kontakt os
- brandvaesen@ostbv.dk
- Telefon
- +45 86 76 76 76

