Ekspertberedskab til brande i eldrevne køretøjer og brande i større bygninger og oplag.

Elbiler, store bygninger og komplekse brande kræver mere end det almindelige beredskab. Derfor har Østjyllands Brandvæsen en specialenhed på Station Aarhus Nord, der rykker ud med avanceret udstyr og eksperter, når situationen stiller særlige krav.

Når der opstår brande i eldrevne køretøjer, i større bygninger og store oplag har Østjyllands Brandvæsen et særligt beredskab der rykker ud og assisterer de lokale styrker i håndteringen af dette.

Østjyllands Brandvæsen råder over et beredskab der kan indsættes ved hændelser med brande i eldrevne køretøjer. Det kan dels indsættes f.eks. på selve branden i batteriet på en bil, hvor vi råder over værktøjer der kan skaffe adgang direkte i batteriet og derved håndtere branden ved køling og slukning.

Er bilen placeret i en bygning rådes der over udstyr der dels kan ventilere/udlufte bygningen, dels slukke brand og dels bugsere den skadelidte bil ud fra bygningen.

Ved brande i større bygninger vil de fjernstyrede maskiner også indsættes til at bortventilere røgen, indsættes på sikring af truede bygninger eller decideret slukning af branden – alt sammen med en større volumen end håndbåret udstyr, og med væsentlig færre personaleressourcer.

Bemanding:

Beredskabet er placeret på station Aarhus Nord, og rykker som udgangspunkt ud med en holdleder og 5 brandfolk. Holdlederen sikrer en optimal taktisk indsættelses af beredskabet, i samarbejde med skadestedsledelsen, mens mandskabet er uddannet i praktisk og taktisk anvendelse af udstyret.

Udstyr:

Beredskabet råder bl.a. over:

  • LUF60 – en kraftig brandsluknings robot der kan anvendes til brandslukning, ventilering og bugsering
  • Crawler – fjernstyret robot der kan indsættes til slukning, rekognoscering med termisk kamera samt bugsering og logistik
  • Diverse slukningsredskaber til penetrering af batterienheder
  • Slukningsudstyr til at sikre begrænsning af brandudbredelse

Specialet er placeret hos fuldtidsmandskabet på Station Aarhus Nord.

Kontakt os