Droneberedskab - overblik fra luften

Ved større hændelser understøtter Østjyllands Brandvæsens droneberedskab indsatsen med luftbårne billeder og termisk overblik.

I Østjyllands Brandvæsen har vi et droneberedskab, som kan indsættes på alle større indsatser herunder drukneulykker. Dronerne er udstyret med infrarøde kameraer, som har stor betydning for indsatsledelsens beslutningsgrundlag under indsatsen.

Beredskabet består af uddannede dronepiloter, som kan levere ledelsesstøtte til indsatslederen og holdlederen på stedet samt give operationschefen et godt overblik over indsatsen.

Den centrale funktion ved indsættelse af drone er at spotte brandudbredelse med hjælp af termisk kamera på dronen samt at kunne få et overblik over røgfanens placering og retning. Dronen kan desuden bruges ved eftersøgning på landjorden og til vands. Dronen kan ligeledes bruges ved større kemiske udslip hvor dronen bl.a. er udstyret med højtaler som kan meddele at personer skal forlade området og gå i en bestemt retning væk fra udslippet.

Specialet er placeret hos deltidsmandskabet på Station Aarhus City.

Kontakt os