Fuldtidsbrandmand/
Beredskabsassistent
Som fuldtidsbrandmand i Østjyllands Brandvæsen er du med til at skabe tryghed for borgere og lokalsamfund hver dag. Hverdagen kombinerer operative opgaver, vedligeholdelse af materiel og station samt løbende træning og udvikling af kompetencer, så beredskabet altid er klar, når uheldet sker.

At være fuldtidsbrandmand i Østjyllands Brandvæsen er både et job, en livsstil og et ansvar. Brandmændene arbejder på døgnstationerne i Aarhus Nord, Aarhus City og Aarhus Syd, hvor de står klar 24 timer i døgnet til akutte hændelser og uforudsigelige opgaver.
Døgnvagten – hver fjerde dag
Døgnvagten foregår i et rul, hvor hver brandmand har vagt hver fjerde døgn. Hver vagt starter med overlevering mellem holdene og sikrer, at alle funktioner overtages effektivt. Under vagten håndteres alt fra brande og færdselsuheld til drukneulykker og miljøforurening.
En hverdag med fokus på kompetenceudvikling
Hverdagen som fuldtidsbrandmand er struktureret omkring vedligeholdelse af færdigheder og løbende udvikling af kompetencer. Brandmændene deltager i 12 årlige lovpligtige øvelser og træner regelmæssigt på alle vagter for at opretholde kendskab til materiel, køretøjer og operative procedurer. Ud over den operative træning arbejdes der målrettet med faglig udvikling, samarbejdsevner og fysisk form, så brandmændene altid er klar til komplekse opgaver.
Stationsopgaver – drift og supplement
De stationsspecifikke opgaver udføres primært af driftspersonalet, men beredskabsassistenterne supplerer i deres driftstid og sikrer, at stationen fungerer optimalt. Eksempler på opgaver:
- Aarhus Nord: Brandlogistik – vask og servicering af slanger, masker, dragter og røgdykkerudstyr.
- Aarhus Syd: Vedligeholdelse og dokumentation af køretøjer og materiel.
- Aarhus City: Vedligeholdelse af havne- og bådberedskab samt mindre værkstedsopgaver som hjelmservice.
Kernekompetencer og værdier
Faglighed, ordentlighed og humor går hånd i hånd. Brandmændene er fleksible, engagerede og samarbejder med mange forskellige personligheder. De bidrager aktivt til udviklingen af arbejdsmiljøet og trivslen på stationen.
Arbejdspladsen og fællesskabet
Østjyllands Brandvæsen er en arbejdsplads, hvor man gør en konkret forskel for 430.000 borgere, udvikler sig fagligt og personligt og tager ansvar for noget, der er større end én selv. Det stærke kollegiale fællesskab er lige så vigtigt som det operative beredskab, og det sociale samvær styrker samarbejdet og læringen på tværs af holdene.
Kontakt os
- brandvaesen@ostbv.dk
- Telefon
- +45 86 76 76 76
Fysisk evaluering
I forbindelse med ansættelse gennemfører årligt en fysisk evaluering, der er opdelt efter alder:
- Kredsløbstest: Løb, roning eller cykling
- Muskeltest: Lunges, dødløft, armstrækkere, mavebøjninger, træk bryst og push press.
- Core-test: Statisk side-bro, dynamisk rygbøjninger, statisk ryg-bro og planken.
- Funktionstest: Gang med fyldte B-kurve, slag med mukkert, træk af 80 kg og gang til 4 sal. og ophaling af C-slanger
Alle operative medarbejdere gennemgår årligt fysiske evaluering, og hele organisationen inviteres til at deltage for at styrke færdigheder, sundhed og sammenhold.
Skal du med på holdet?
Bliv en del af noget større
Hos os får du en arbejdsplads, hvor du:
- Gør en konkret forskel – hver dag.
- Bliver en del af et stærkt fællesskab.
- Udvikler dig fagligt og personligt.
- Tager ansvar for noget, der er større end dig selv.
Station Nord
Station Aarhus Nord håndterer blandt andet brande i elbiler ved hjælp af en specialcontainer og rykker ud til kemiske hændelser med vores CBRN-container.

Station City
Station Aarhus City har både dykkerberedskab, havnegrej og brandberedskab til søs – og løser redningsopgaver i havne- og kystnære områder.
Station Syd
Station Aarhus Syd er vores redningsstation med fokus på tung redning, afstivning og bjærgning ved større ulykker.

Ofte stillede spørgsmål









