Et stærkt supplement til det akutte beredskab

Frivilligenheden i Østjyllands Brandvæsen er et velfungerende og engageret frivilligt beredskab, der aktiveres ved længerevarende indsatser og større hændelser. Vores frivillige er et vigtigt supplement til det operationelle beredskab og spiller en afgørende rolle, når ressourcerne bliver sat på prøve.Frivilligenheden består af dedikerede frivillige, der arbejder tæt sammen med brandvæsenets øvrige enheder. De frivillige løser en bred vifte af beredskabsopgaver – lige fra indsats og redning til logistik, forplejning og klimaindsatser.

Station Vest er en frivillig bemandet station med 35 frivillige tilknyttet gennem Frivilligenheden, der består af tre tjenestegrene: indsats, teknisk service og juniorbrandkorpset. Ved udkald bemandes stationen med en holdleder og fem brandfolk alt efter opgave.

Stationen råder over en automobilsprøjte, kroghejskøretøj, mandskabsvogn, redningsvogn samt en vandtankvogn. Derudover råder stationen over containere til USAR og vandtank, påhængsmateriel samt udstyr til håndtering af oversvømmelser i form af brandpumper, lænsepumper, sandsække og en sandsækkefylder.

To tjenestegrene – én fælles mission

Indsats

Indsats er Frivilligenhedens operative enhed – vores ”brandstation” – og har base på Bautavej i Aarhus V. Herfra rykker de frivillige ud til opgaver inden for bl.a.:

  • Pumpeopgaver ved oversvømmelser og kraftigt regnvejr
  • Vejrlig og klimarelaterede hændelser
  • Afstivning og sikring af bygninger
  • Assistance til indsatser
  • Miljøopgaver og meget andet
  • Vandforsyning til indsatser
  • Indkvartering og forplejning af nødstedte borgere

Frivillige i Indsats er uddannet til at kunne samarbejde effektivt med brandvæsenets øvrige operative enheder og løser opgaver både selvstændigt og som støttefunktion.

Teknisk Service

Teknisk Service har hjemme på stationerne i Odder og Skanderborg og er en alsidig og uundværlig støttefunktion. De løser opgaver som:

  • Forplejning af mandskab ved længerevarende indsatser, øvelser og arrangementer
  • Logistik og transport af materiel
  • Pumpeopgaver ved oversvømmelser og kraftigt regnvejr
  • Fyldning af luftflasker til røgdykkere
  • Opsætning af lys og teltudstyr
  • Indkvartering og forplejning af nødstedte borgere
  • Ad hoc-opgaver, hvor fleksibilitet og praktisk sans er afgørende

Teknisk Service arbejder både selvstændigt og i tæt samarbejde med Indsats og øvrige enheder.

Vil du være med?

Som frivillig i Østjyllands Brandvæsen bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor sammenhold, engagement og faglighed går hånd i hånd. Du modtager grundig uddannelse og løbende efteruddannelse, så du er rustet til de mange opgaver, vi løser i fællesskab.

Vil du høre mere, eller er du klar til at blive en del af holdet?

Kontakt os

Billedeslider med 7 billeder