For institutioner

For institutioner

Her finder du relevant information vedr. brandsikkerheden på plejeinstitutioner, sygehuse og i daginstitutioner

Du kan finde

  • Information om midlertidige overnatninger og mulighed for ansøgning
  • Reglerne for brandsyn
  • Viden om brandtekniske anlæg f.eks. brandalarmanlæg
sleeping-bag-59653_1280.jpg

Midlertidig overnatning

Når der overnattes på en lokalitet, hvor der foretages brandsyn, skal der altid indhentes tilladelse for midlertidig overnatning. Ansøgning fremsendes elektronisk senest 5 dage før.

Særligt for folkeskolerne: Der skal anvendes en godkendt plantegning. (Hvis du er i tvivl kan du kontakte Østjyllands Brandvæsen på 86 76 76 76)

Lovhjemmel til midlertidig overnatning findes her: BEK 175 § 5

Link til ansøgningsskema til Skanderborg Kommune, Aarhus Kommune og Odder Kommune

 

Brandsyn

Østjyllands Brandvæsen gennemfører hvert år over 2.000 brandsyn på virksomheder og institutioner i Aarhus, Skanderborg, Samsø og Odder kommune.

Gennemførelse af brandsyn er en af de mest kendte opgaver, som Østjyllands Brandvæsen løser inden for det forebyggende område.

Brandsyn kan været meget forskellige og dækker fra helt små instutioner til så store virksomheder, at et brandsyn må gennemføres over flere dage.

Brandsyn gennemføres for eksempel på, hoteller, udlejningssommerhuse med mere end 10 sovepladser, plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner og butikker.

Særlige brandfarlige virksomheder og oplag (Tankstationer, fyrværkerilagre, fragtcentraler mv.)

Lovhjemmel: § 36, stk. 1-3 i Beredskabsloven skal der foretages brandsyn af:

- Virksomheder, brandfarlige bygninger og oplag

- Bygninger hvor mange mennesker samles

- Fredede bygninger

På institutioner, hvor der foretages brandsyn skal "Driftsmæssige forskrifter" overholdes. Se filer tilknyttet til brandsyn

Vores brandsyn foretages både anmeldt og uanmeldt og kan gennemføres på alle tider af døgnet - også midt om natten, når der er fyldt op på byens natklubber.

Østjyllands Brandvæsen lægger stor vægt på, at de ansvarlige personer på brandsynspligtige virksomheder inddrages i den forebyggende indsats som en aktiv medspiller.

candles-936743_1920.jpg
DSC_0123.JPG

Brandtekniske anlæg

Mange plejeinstitutioner og daginstitutioner har et brandalarmanlæg (ABA-alarm)

Det er vigtigt at man som ejer af et brandalarm- eller sprinkleranlæg er bekendt med anlæggets funktioner og alarmer. Der bør være mindst en driftsansvarlig, som har gennemgået et kursus for driftsansvarlige (Retningslinje 005 kursus).

Kurset udbydes af Østjyllands Brandvæsen

Er du installatør og skal sætte et nyt anlæg i drift så finder du de relevante dokumenter under vejledninger og ansøgningsblanketter.