Frivilligenheden

Frivilligenheden i Østjyllands Brandvæsen

Frivilligenheden ved Østjyllands Brandvæsen er et velfungerende frivilligt beredskab som aktiveres ved længerevarende indsatser og ved større ulykker. Frivilligenheden er et vigtigt supplement til vores akutte beredskab, der altid indsættes først. Det er også frivilligenheden, der giver en hjælpende hånd til større arrangementer, fx i form af førstehjælpere.

Frivilligenheden ved Østjyllands Brandvæsen løser en lang række beredskabsopgaver, ofte i tæt samarbejde med vores andre enheder. Frivilligenheden består af ca. 140 personer uddannet inden for bredtfavnende områder, herunder Indsats i forbindelse med brand og redning, forplejning og indkvarteringsopgaver, førstehjælp, klima og miljøindsats.


Informationsmøde
Bliv en del af frivilligenheden i Østjyllands Brandvæsen – Tilmeld dig til informationsmødet mandag den 8. oktober i henholdsvis Odder og Skanderborg. 

Tilmelding til informationsmøde (Link)

Vi søger blandt andet til følgende enheder:

 

Forplejning
Forplejning varetager opgaver inden for forplejning af indsatsmandskabet ved større hændelser. Endvidere kan de assistere ved indkvartering og forplejning af nødstedte borgere.

Denne tjenestegren står desuden for forplejning ved større øvelser og arrangementer i Østjyllands Brandvæsen.


Indsats og Klima

I denne tjenestegren varetages blandt andet rednings-, samt klimaopgaver, både i forbindelse med større naturkatastrofer og som supplement til det daglige beredskab. Indsats og Klima står for lysopsætning, pumpeopgaver, træfældning, fyldning af luftflasker til røgdykkere m.m.

 

 

Uddannelse
Som en del af frivilligenheden bliver man uddannet til de opgaver man skal løse. Uddannelsen ligger om aftenen og i weekenden uden for normal arbejdstid. Man får udleveret personlig uniform og kommer til at indgå i et fællesskab med et stærkt sammenhold og mange spændende opgaver.

 

 

Kontakt
Østjyllands Brandvæsens frivilligenhed har tjenestegrene i Skanderborg, Odder og Aarhus. Har du lyst til at være med? Så glæder vi os til at møde dig.

For at blive frivillig i Østjyllands Brandvæsen, skal følgende generelle krav være opfyldt:

-          Du skal have en god fysik (lægeattest)

-          Du skal være psykisk robust

-          Ren straffeattest

-          Du skal have en ren børneattest

-          Du skal være fyldt 18 år

 

Vil du høre mere, eller vil du gerne være en del af frivilligenheden, kan du kontakte Jesper Hansen på mail jh@ostbv.dk eller på telefon: 8676 7603.

Vi glæder os til at se dig.