For virksomheder

For virksomheder

Her finder du relevante informationer vedrørende brandsikkerhed på virksomheder i form af brandsyn, brandinstruks, oplag og brandtekniske anlæg.

Brandsyn

Gennemførelse af brandsyn er en af de mest kendte opgaver, som Østjyllands Brandvæsen løser inden for det forebyggende område.

Brandsyn kan været meget forskellige og dækker fra helt små instutioner til så store virksomheder, at et brandsyn må gennemføres over flere dage. Østjyllands Brandvæsen gennemfører hvert år over 2.000 brandsyn på virksomheder og institutioner.

Vores brandsyn foretages både anmeldt og uanmeldt og kan gennemføres på alle tider af døgnet, også midt om natten, når der er fyldt op på byens natklubber.

Østjylland Brandvæsen lægger stor vægt på, at de ansvarlige personer på brandsynspligtige virksomheder inddrages i den forebyggende indsats som en aktiv medspiller.

Brandsyn gennemføres for eksempel på:
- Hoteller m.v.
- Udlejningssommerhuse med mere end 10 sovepladser
- Plejeinstitutioner
- Forsamlingslokaler
- Undervisningslokaler
- Daginstitutioner
- Butikker
- Særlige brandfarlige virksomheder og oplag (Tankstationer, fyrværkerilagre, fragtcentraler mv.)

Lovhjemmel: § 36, stk. 1-3 i Beredskabsloven skal der foretages brandsyn af:
- Virksomheder, brandfarlige bygninger og oplag
- Bygninger hvor mange mennesker samles
- Fredede bygninger

I lovteksten "Bekendtgørelse om driftsmæssige forskrifter for hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner og butikker" findes reglerne for brandsyn.

Eksplosionsfarlige områder

Særlige brandfarlige virksomheder skal være opmærksomme på, om der skal laves en klassificering af de eksplosionsfarlige områder.

 

Brandinstruks

Det er yderst vigtigt at alle virksomheder har en brand- og evakueringsinstruks.

Skabelon til Brandinstruks findes her

Instruksen skal være simpel og skal kunne gælde på alle tidspunkter upåagtet at lederen er på ferie mv.

smoke-1001664_1280.png
DSC_0123.JPG

Oplag og brandtekniske anlæg

Bygninger med særligt brandfarligt oplag/produktion skal have en tilladelse af Østjyllands Brandvæsen.

Reglerne udspringer af Beredskabsloven og forvaltes af Beredskabsstyrelsen.

Link til regelsættene for brandfarlige virksomheder og oplag

Ved tvivl om bygninger/oplag er omfattet, så kontakt Østjyllands Brandvæsen.

Læs mere om Byggesager

Der er særlige regler for oplag af Fyrværkeri