Teambuilding

Østjyllands Brandvæsen tilbyder virksomheder og foreninger kurser i professionel teambuilding

Vores unikke og inspirerende omgivelser på øvelsesområdet i Skejby udgør de perfekte rammer for en udfordrende og spændende oplevelse for dine medarbejdere. Øvelsesområdet er en del af beredskabscenteret Kirstinesminde, der bl.a. består af en stor ruinby med brandhuse, kravlegange, skibsattrap og meget mere.

Med udgangspunkt i vores kompetencer inden for brand og redning, fokuseres der på samarbejde, kommunikation og håndtering af nye udfordringer, og deltagerne får gode og anderledes fællesoplevelser, der styrker fornemmelsen af fællesskab på arbejdspladsen eller i organisationen.

Deltagerne oplever hinanden på nye måder i et forum, der giver plads til forskellighed. De enkelte deltageres resourcer og potentiale skaber tilsammen en dynamik, der bidrager til udviklingen af det stærke, fleksible og velfungerende team, som er målet med kurset.

Kurset kan bestå af enten fælles- eller holdaktiviteter eller en kombination og planlægges i tæt samarbejde med kunden, hvis ønsker og behov opfyldes i størst muligt omfang. Kurset kan fungere som en selvstændig enhed eller indgå som led i en større sammenhæng i virksomhedens regi. 

Arrangementet indeholder mulighed for forplejning og overnatning. 

For yderligere oplysninger, kontakt:

Østjyllands Brandvæsen
Uddannelsescentret
Kirstinesmindevej 14
8200 Århus N.

Tlf. 86 76 77 61 
Mail: uddannelsescentret@ostbv.dk